UDFORSK NYHEDERNE

Medaljemodtagere med kurs mod fremtiden

Tre tidligere elever fra HANSENBERG Tekniske Gymnasium er blandt dette års modtagere af HANSENBERG-medaljen – og et legat på 5.000 kroner.

 

Maria Bjerregård og Marc Lunøe Schmidt er blandt de 3 tidligere elever fra teknisk gymnasium, der er blevet tildelt HANSENBERG-medaljen i 2019 .

For snart et år siden fik de studenterhuen på, og nu kan de også tage HANSENBERG-medaljen om halsen.

Maria Bjerregård, Marc Lunøe Schmidt og Daniel Falk Jørgensen har nemlig fået medaljen, der har til formål at hædre elever, som er gode forbilleder inden for deres fag på HANSENBERG og HANSENBERG Tekniske Gymnasium.

Med HANSENBERG-medaljen følger et diplom og et legat på 5.000 kroner.

Årets i alt 18 modtagere er udvalgt, fordi de eksempelvis har fået det højeste gennemsnit på eksamensbeviset – eller på anden vis har gjort sig fortjent til det. 

Maria Bjerregård lykønskes af HANSENBERGs direktør Morten Kaj Hansen.

Marc Lunøe Schmidt lykønskes af Koldings borgmester Jørn Pedersen.

Gode venner og engagerede undervisere

Med ved tirsdagens medaljeceremoni på Koldinghus var Maria Bjerregård og Marc Lunøe Schmidt, og de forklarer her, hvad de har gjort for at blive nogle af HANSENBERG Tekniske Gymnasiums dygtigste elever:

”Jeg er bare gået meget op i at aflevere noget ordentligt, og så har jeg ikke haft nogle fag, som jeg ikke kunne lide. Det korte svar er nok, at jeg godt kan lide at gå i skole. Desuden hjalp det meget at have nogle gode venner, som jeg arbejdede godt sammen med”, siger Maria Bjerregård og tilføjer:

”Underviserne er super engagerede og helt vildt gode. De går op i deres elever – og det har gjort meget. Man kan mærke, at de gerne vil være der for eleverne.

”Jeg har gjort en stor indsats for at gøre mit bedste og være proaktiv”, forklarer Marc Lunøe Schmidt, som i sin tid valgte HTX på grund af de mange spændende fag inden for den naturfaglige verden:

”Der var en masse muligheder for fremtiden”, siger han.

Siden Maria Bjerregård blev student, har hun været ude i den store verden – først nogle måneder i Sydamerika og senest godt tre måneder i Asien.

Marc Lunøe Schmidt læser nu til skibsofficer på SIMAC i Svendborg.

Tager viden med sig

Marc Lunøe Schmidt læser nu til skibsofficer på SIMAC i Svendborg.

”Jeg har en uddannelsesaftale med Mærsk, så jeg har min praktik ude på et af deres skibe. Jeg valgte skibsofficeruddannelsen, fordi det er en teknisk lederuddannelse – og jeg havde fået noget teknisk viden fra min tid på HTX, som jeg fik lyst til at arbejde videre med”, siger Marc Lunøe Schmidt.

Han peger også på, at tiden i både elevråd og festudvalg på HANSENBERG Tekniske Gymnasium har givet ham mod på at vælge en karriere inden for ledelse.

Siden Maria Bjerregård blev student, har hun været ude i den store verden – først nogle måneder i Sydamerika og senest godt tre måneder i Asien.

Læs mere om HANSENBERG-medaljen

 

PRESSEKONTAKT

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig 
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583