UDFORSK NYHEDERNE

UNIVERSITET RULLER IND PÅ HANSENBERG

Eleverne fik en smagsprøve på, hvordan det er at studere på et universitet.

Eleverne fik en smagsprøve på, hvordan det er at studere på et universitet.

Eleverne på HANSENBERG Tekniske Gymnasium fik et indblik i den faglighed, de kan møde, hvis de vælger at studere på Aarhus Universitet

Undervisningen for eleverne på HANSENBERG Tekniske Gymnasium var fredag den 3. marts anderledes end normalt.

Det var nemlig undervisere fra Det rullende Universitet, der gav gymnasieeleverne en smagsprøve på, hvordan det er at studere på universitetet. Det rullende Universitet er et tilbud fra Aarhus Universitet til alle landets ungdomsuddannelser.

”Det er en anderledes faglig dag, hvor underviserne selv har valgt emnerne, som er meget forskellige. For eksempel underviser en i HPV-vaccinen, mens en anden viser, hvordan 3D-briller virker", fortalte konsulent ved Aarhus Universitet Stinne Jørgensen, som var med til at koordinere besøget.

Dagen bød både på klasseundervisning, vejledning og UddannelsesCafé, hvor eleverne kunne møde studerende fra alle fire fakulteter ved Aarhus Universitet – humaniora, sundhedsvidenskab, naturvidenskab og samfundsvidenskab.

Nogle af eleverne ved HANSENBERG Tekniske Gymnasium prøvede blandt andet kræfter med speed-dating med fokus på netværk.

Nogle af eleverne ved HANSENBERG Tekniske Gymnasium prøvede blandt andet kræfter med speed-dating med fokus på netværk.

Målet med Det rullende Universitet er både at give gymnasieeleverne et indblik i den faglighed, man oplever på et universitet – og give universitetsstuderende erfaring med faglig formidling og undervisning i gymnasiet.

I alt var 12 undervisere fra Det rullende Universitet på besøg på HANSENBERG.